John Bredal – Ny cheftræner i Ishøj IF



Ishøj IF er begejstrede for at kunne præsentere John Bredal som vores nye cheftræner. Med over 20 års erfaring som fuldtidstræner i nogle af landets største og mest respekterede klubber – B 93, F.C. Nordsjælland og OB – bringer Bredal en unik fodboldfaglighed og en imponerende resultatrække med sig



Blandt hans mange meritter står særligt triumfen i Superligaen med F.C. Nordsjælland, hvor de vandt mesterskabet og 2x guld i pokalturneringen som beviser hans evne til at skabe succesfulde hold på højeste niveau



Bredal er en træner med en vindermentalitet og et taktisk overblik, der vil give Ishøj IF en kæmpe fordel både i kampene og i den daglige træning



Han er kendt for at bygge hold med stærke fundamenter – både mentalt og taktisk. Han er en mester i at få det maksimale ud af sine spillere og formår at skabe en stærk kollektiv indsats, hvor hver spiller ved, hvad der kræves af dem



Med erfaring i talentudvikling fra sin tid i OB og F.C. Nordsjælland har han også øje for at udvikle unge talenter og hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale. Dette vil blive en central del af hans arbejde i Ishøj IF, hvor klubbens ungdomsafdeling også kan drage fordel af hans ekspertise



Med John Bredal ved roret går vi ind i en ny æra for Ishøj IF, hvor vi sammen vil arbejde mod at nå nye mål, og hvor klubbens udvikling fortsætter med samme passion og energi, som vi altid har haft



Vi ser frem til spændende tider og håber, at alle i og omkring klubben vil tage godt imod vores nye cheftræner!




